Denne beretning er skrevet af forhenværende formand Alex Gai, som formand for bestyrelsen i Odder Grundejerforening, i forbindelse med foreningens 100 års jubilæumsfest.

Den 5. december år 1900 indfandt sig, ifølge indbydelse af enkelte mænd, ca. 55 grundejere (store og små) af Odder by sig på Thomsens Hotel, for ifølge nævnte indbydelse at gennemføre beslutningen om oprettelse af en forening af grundejere i Odder by, for at varetage disses særlige interesser.

Man var fra alle sider enige om, at byen var så stor, at det ville være hensigtsmæssigt, at grundejerne, på hvilke kommunens fremtidige udgifter væsentlig falder, dels i form af direkte skat, dels i form af dalende ejendomspriser, slutter sig sammen for at varetage disses fælles interesser.

Et udvalg bestående af vognfabrikant R. Rasmussen, skræddermester P. Jensen, snedkermester Johansen, mægler Cl. Christensen og købmand Simon Hansen, valgtes til at udarbejde lovudkast og der indmeldte sig straks 30 medlemmer i den påtænkte forening. Det første medlem der står opført i medlemsbogen er Købmand L. Aagaard, Rosensgade 1.

I en tid, hvor det er svært at samle folk i et sådant fællesskab som en grundejerforening, er det med stor tilfredshed at foreningen har kunnet fejre sit 100 års jubilæum i december 2000. På det tidspunkt var en gammel hæderkronet forening, Håndværkerforeningen netop lukket.

Den 22. maj 1901 blev den første bestyrelse valgt og det var landinspektør Andersen, vognfabrikant Rasmussen, købmand Simon Hansen, murermester Jakob Jakobsen og snedker R. Andersen. Vognfabrikant Rasmussen blev den første formand.

I begyndelsen beskæftigede bestyrelsen sig med skattelovgivningen og bygningsafgifter, men allerede efter få år, omkring 1905, var dag- og natrenovation på dagsordenen.

I 1909 var prisen for afhentning af hver spand natrenovation fastsat til kr. 1,50 pr. stk. årligt og af hver spand dagrenovation kr. 2.

I 1944 blev det besluttet at natrenovation skulle bortkøres på gummihjul, men da var prisen også steget til kr. 10 årligt.

I 1909 opfordrede man Sognerådet, til at give de under dette sorterede veje og gader i byen, navne med tilhørende skilte samt forsyne nybygninger med husnumre.

I 1913 kan man  læse i beretningen at der blev holdt mindetale over malermester Th. Bruun som var afgået ved døden, alle var enige om at Odder by havde mistet en af sine bedste mænd - det var i disse tider, hvor det var mænd der satte sit præg på byen og faktisk har jeg ikke set nogle steder, at der har været kvinder i bestyrelsen, men måske har jeg overset en enkelt, hvilket jeg dog ikke tror er tilfældet.

I begyndelsen af 20erne begynder man at beskæftige sig med udryddelse af rotter (rottekrigen) og på generalforsamlingen i 1923, vedtager man at starte udryddelsen lige efter høst. Det varede ved i Grundejerforeningens regi indtil 1939, hvor det overgik til Amtet.

Den 25. december 1925 afholdtes der stiftelsesfest, hvor man inviterede medlemmerne med damer til at deltage i fællesspisning. Stiftelsesfesten blev afholdt på Hotel Phønix og man serverede suppe, flæske- og kalvesteg samt is og kaffe. 4 musikere musicerede ved spisningen og til ballet.

På generalforsamlingen den 29. juli 1926, besluttede man at søge Jyske Grundejeres delegeret møde henlagt til Odder i 1928. Det lykkedes den 19. og 20. juni 1932 og mødet startede kl. 9 på Hotel Phønix og frokosten bestod af stegt ål og kold bord med øl og kaffe. Om eftermiddagen var der biltur over Gylling, Søby, Hou m.v. til Saksild Badehotel. Om aftenen var der festmiddag på Centralhotellet med suppe, kogt laks, lammesteg, jordbær og kaffe. Efterfølgende kunne formanden, der på dette tidspunkt var snedkermester Jens Jensen, konstatere at delegeretmødet havde bidraget til at gøre Odder kendt udadtil, man havde kun lovord fra gæsterne, der var begejstret både for by og egn.

I 1935 gik man, efter opfordring fra Handelsstandsforeningen, med i et arbejde for at Odder kunne blive købstad. Tanken var rejst første gang på en generalforsamling i 1885 i Odder Handelsstandsforening. Grundejerforeningen medvirkede i arbejdet, herunder udgifterne til en undersøgelse af grundlaget for Odders evt. overgang til købstad. Undersøgelsen blev afsluttet i efteråret 1944 og foreligger i et hæfte der hedder "Købstad eller Landkommune".

Vi ved at Odder fortsatte som landets største landsby for i 1970 at blive en primærkommune på lige fod med landets øvrige 275 kommuner.

Året efter var de en "varm" sag på dagsordenen, nemlig snekastningslovens måde, hvorpå den virkede for grundejerne. Man mente at der for betalingen blev der udført for lidt arbejde, arbejdstiden blev ikke effektiv udnyttet og snefogederne næppe gjorde deres pligt fuldt ud. Dette resulterede så i en henvendelse til Sognerådet.

På generalforsamlingen den 25. januar 1949, indledte Slagtermester Lange med at mindes afdøde Snedkermester Jens Jensen, der i mange år var formand for foreningen.

Grundejerforeningen fyldte den 5. december 1950 - 50 år, og man vedtog i den anledning at gøre generalforsamlingen den 27. januar 1950 lidt festlig, idet man efter Generalforsamlingen ville servere smørrebrød for deltagerne. Prisen for 3 snitter, 1 snaps, 1 øl og kage bliver kr. 4,50, der betales af foreningen. Der mødte 40 medlemmer til Generalforsamlingen og foreningens medlemstal var i 1950 - 550 medlemmer.

Selve jubilæumsdagen den 5. december 1950 var planlagt med fest, underholdning, sang, kotelet, ostepind, øl, snaps og kaffe med likør, men et bevæget bestyrelsesmøde den 2. december satte imidlertid en stopper for festen, idet et flertal i bestyrelsen fandt, at tilmeldingen var for begrænset, og det sluttede med at der alene blev afholdt en reception hvor Sognerådet, Byens foreninger, Pengeinstitutter og Pressen deltog.

Foreningen modtog meget opmærksomhed bl.a. den dirigentklokke, som vi stadig benytter, fra Odder Håndværkerforening.

Jubilæumsåret var prisen for en Natspand kr. 15,50 og for en Dagspand kr. 25,50, hertil yderligere en forhøjelse for dagspanden på kr. 4 til vedligeholdelse.

På generalforsamlingen den 30. januar 1952 bød formanden Slagtermester Lange på en forfriskning, idet han meddelte, at det nøjagtig var 30 år siden han blev valgt ind i bestyrelsen.

Herefter fulgte en meget rolig periode indtil efter Generalforsamlingen den 1. februar 1955, hvor Slagtermester Lange af helbredsmæssige årsager bad sig fritaget for formandshvervet. Næstformand Murermester Axel Sørensen blev herefter formand og Lange fortsatte som næstformand.

Den afgående formand blev fra alle sider hyldet og takket for sit mangeårige virke og Lange hæftede sig særligt ved en udtalelse fra Mejeribestyrer Bække, der havde sagt at Lange altid gjorde, hvad han kunne for Grundejerforeningen. Det er rigtigt sagde Lange, jeg har altid gjort, hvad jeg kunne, men måske er det ikke lykkedes lige godt. (Det kan man vist sige at være ydmyg udtalelse fra en så mangeårig formand).

Næstformand Slagtermester Lange døde i september 1958 og efter Generalforsamlingen den 27. februar 1959, blev malermester Oskar Sørensen valgt som næstformand og kasserer.

Ved generalforsamlingen den 22. februar 1960, kunne man oplyse at man fra Sundhedskommissionen, havde fået en henvendelse om at bringe de uhumske og snavsede spande i orden, ligeledes var der klage over forholdene på Lossepladsen. (Man kan fornemme, at der begynder at blæse miljøvinde ind over renovationsområdet i Odder).

Man havde fra kommunen fået løfte om en plads i nærheden af Renseanlægget og fra Ingeniør Søren Aagaard, foreslå der en skitse over placeringen af bygning og skyllestativer.

Ved bestyrelsesmødet den 18. august 1960, kunne medlemmerne tage ud til pladsen ved Renseanlægget og se skyllepladsen, med stativerne, som var udført af karetmager Laursen. Bygningen til garagen, opholdsrum, toiletter m.v. var opstillet, men endnu ikke færdige indvendig.

Den 14. december 1960 blev stillingen som pladsmand besat med arbejdsmand Rasmus Pedersen, som var varmt anbefalet af Firmaet Aagaard og Sørensen.

På bestyrelsesmødet den 19. oktober 1960, enedes man om at købe en Morris vogn med plads til 3 personer i førerhuset - prisen var kr. 17.000 uden lad.

Det var også på dette bestyrelsesmøde, at man besluttede sig for en ny Renovationsplads, nemlig hos J.P. Justesen, Studshoved, der ville udleje et mergelleje for kr. 800 for det første år, og herefter kr. 100 pr. år. Den gamle plads ved Sander kunne herefter nedlægges.

Det var også året, hvor udgifterne ved den nye renovationsordning blev større end beregnet, hvorfor det blev nødvendigt at hæve priserne, således at tømning af en Dagspand blev kr. 50 årligt, en Natspand kr. 65, spandafgift kr. 7 og medlemskontingent kr. 5.

2 mand var ikke tilstrækkelig til både afhentning og skylning, så der måtte ansættes en tredje.

På generalforsamlingen den 28. februar 1961, kunne man konstatere, at den nye renovationsordning var helt gennemført, således at foreningen fra den 1. januar, havde overtaget kørslen og formanden indrømmede, at han havde taget fejl med hensyn til beregning af udgifterne og at en Dagspand skulle have endnu en lille stigning til kr. 56 årligt fra 1. maj 1961.

I begyndelsen af 1962 skrev bladene om at det myldrede med rotter på Lossepladsen. Bestyrelsen konstaterede, at der altid ville være rotter på en losseplads, men ville selvfølgelig forsøge at bekæmpe dem.

Rotteplagen resulterede i at man på Generalforsamlingen den 9. marts 1962, begyndte at tale om en forbrændingsanstalt.

På generalforsamlingen den 26. februar 1963, blev den senere formand Bagermester Carl Taul indvalgt i bestyrelsen.

Året 1964 blev det år, hvor man for kr. 90.000 anskaffede sig en ny renovationsvog fra Odder Motorkompagni, der skal formale affaldet til en muldlignende masse, så der ikke ville være papir, der flyver omkring og rotterne ville få vanskeligt ved at finde føde. Senere på året forsøgte medarbejderne, med held, også at iblande natrenovationen, således at man kunne afhænde lastbilen der blev brugt til dette formål.

På generalforsamlingen den 12. marts 1965, kunne formanden oplyse, at man havde fået en aftale med Sognerådet, om at måtte benytte kommunens losseplads i Sander.

Der var også i forbindelse med denne generalforsamling, at formanden Axel Sørensen, ikke ønskede genvalg, begrundet manglende tid.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde den 18. marts 1965, blev næstformand Oscar Sørensen valgt som formand og Carl Taul som næstformand.

-Ved indgangen til 1970-erne kan jeg se at foreningen håndterer 2000 dagspande og 20 natspande. Natspandene forsvinder snart og man overvejer at udskifte dagspandene med papirsække, men så vil prisen også blive forhøjet til kr. 8 pr. år.

Natrenovationen ophørte endeligt 1. oktober 1971, da havde den fungeret i foreningens regi i 66 år.

Fra 1. januar 1971 er al renovation i Odder og omegnskommunerne underlagt Kommunalbestyrelsen, men Grundejerforeningen har fået overdraget at videreføre arbejdet med kørslen som hidtil og ligeledes overtage omegnskommunernes renovationskørsel, efterhånden som deres nuværende ordninger udløber.

På generalforsamlingen den 29. februar 1972 skete der en hel del på bestyrelsens sammensætning, idet Viggo Pedersen udtrådte efter 26 år og Carl Pedersen efter 14 år. I stedet blev valgt Iver Pedersen som var med i bestyrelsen til 2002. Og jeg kan nævne, at Allan Langballe blev valgt ind i bestyrelsen den 23. februar 1976, og er stadig medlem af bestyrelsen, nu som næstformand.

For første gang i foreningens levetid blev der den 2. oktober 1972 afholdt licitation over renovationskørslen og arbejdet blev overdraget til Rasmus og Eilif Pedersen.

På generalforsamlingen den 28. februar  ønskede formanden at Grundejerforeningen kunne blive så velhavdende at den en gang med tiden kunne få råd til at give sine medlemmer et månedligt blad - så velhavende er foreningen endnu ikke blevet.

Så nærmer vi os foreningens 75 års jubilæum den 5. december 1975, og det blev med reception for foreningens medlemmer på Restaurant Skovbakken den 6. december, og fest om aftenen, hvor der deltog 52 personer inklusive damerne.

Der herskede en god stemning ved middagsbordet og formand Oskar Sørensen kunne oplyse, at man ikke i foreningens regi har haft en fest, hvortil damerne var inviteret i de sidste 50 år. Ved festen deltog der 2 hædersgæster, nemlig fhv. snedkermester Viggo Pedersen og vognmand Carl Pedersen med frue.

Den i kommunen meget omtalte flagalle overgik i 1978 fra de oprindelige 6 foreninger til Kommunen, for herefter 10 år senere i 1988 at komme tilbage til Grundejerforeningen som eneste ansvarlige.

Den 31. december 1982 overtog Reno-Syd foreningens aftale med kommunen om indsamling af dagrenovation og hermed sluttede den største og mest omfangsrige opgave som foreningen havde haft siden foreningens oprettelse og formodentlig også fremover.

På Generalforsamlingen den 19. februar 1985 dukkede undertegnedes navn op i protokollen, idet jeg foreslår at foreningen tog initiativ til at etablere et springvand på Torvet og allerede på ekstra generalforsamling den 16. april s.å., blev det vedtaget at gå ind i et projekt og bemyndige bestyrelsen til at arbejde videre med sagen.

Formanden Carl Taul og bestyrelsen arbejdede herefter meget målbevist på at gennemføre beslutningen og det blev den kendte kunstner Børge Jørgensen, der udførte skulpturen "Livets Port" til placering i det nye springvand på Torvet.

Den 25. september 1986 er der en festlig indvielse af springvand og skulptur på Torvet og de der deltog kan huske at på et tidspunkt var der kommet rød farve i vandet til stor irritation for bidragsyderne.

Vi er nu tidsmæssigt så tæt på vor egen tid at jeg stopper beretningen og blot konstaterer at foreningen lever i bedste velgående og at årets gang med generalforsamling, præmiering af bygninger og enkelte andre arrangementer, fortsat sker på den mangeårige tradition, der er opbygget gennem de første 100 år.

Alex Gai

forhenværende formand for Odder Grundejerforening.