Foreningens formål
§ 1
Foreningens hjemsted er Odder Kommune, og dens formål er at arbejde for og varetage medlemmernes fælles interesser i deres egenskab af ejere af fast ejendom i Odder Kommune.
Foreningen kan afholde arrangementer for foreningens medlemmer for oplysning og styrkelse af sociat samvær.
Medlemskab
§ 2.
Enhver, der er ejer af fast ejendom, som er beliggende i Odder kommune, kan optages som medlem.
Indmeldelse kan ikke foretages for kortere tidsrum end 1 år.
Kontingent
§ 3.
Kontingent fastsættes hvert år af bestyrelsen og godkendes på generalforsamlingen.
Bestyrelsen
§ 4.
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer.
Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for et tidsrum af 2 år, således at der vælges 2 det ene år og 3 det næste år. Endvidere vælges 2 suppleanter. Den, der har flest stemmer efter de valgte bestyrelsesmedlemmer er 1. suppleant.
Bestyrelsen vælger selv sin formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsen kan antage en lønnet kasserer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden finder det fornødent, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Dagsorden skal angives.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når 3 eller flere medlemmer, inklusive formanden eller næstformanden er til stede.
Bestyrelsens forhandlinger og beslutninger skrives til referat og lægges på hjemmesiden.
Anvendelse af foreningens midler
§ 5.
Foreningen kan med sine medler yde økonomisk støtte til fremme af såvel offentlige som private projekter, der findes at gavne foreningens medlemmer og lokalområdets interesse.
Regnskab og revision
§6.
Regnskabet fremlægges i revideret stand for generalforsamlingen. Grundejerforeningens regnskab revideres af en revisor, der vælges hvert år på generalforsamlingen. Genvalg kan finde sted. Regnskabsåret er kalenderåret.
Bestyrelsen skal, såfremt der ikke kan vælges en revisor og suppleant blandt medlemmerne, antage en statsautoriseret eller registreret revisor.
Generalforsamlingen
§ 7.
Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning af bestyrelsen, eller når mindst 50 medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom med angivelse af, hvad der ønskes behandlet på generalforsamlingen.
Enhver generalforsamling indvarsles mindst 8 dage forud ved bekendtgørelse i de dagblade, der har redaktion i Odder.
Forslag, som af medlemmerne ønskes forelagt den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest den 1. marts. De forelagte sager afgøres ved almindelig stemmeflertal. Stemmeafgivelse kan kun ske ved personlig fremmøde, dog skal foreninger, selskaber, institutioner m.v. have adgang til at afgive stemme ved befuldmægtigede, forudsat at fuldmagten er indleveret til formanden før generalforsamlingens påbegyndelse.
Foruden eventuel egen stemme, kan der dog kun afgives en fuldmagtsstemme.
Ingen kan deltage i generalforsamlingen uden at være medlem.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de mødtes antal.
Generalforsamlingens forhandlinger og beslutninger skrives til referat og lægges på hjemmesiden.
Dagsorden
§8.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Regnskab, herunder fastsættelse af kontingent.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
6. Valg af revisor og suppleant. Alt. revisionsfirma.
7. Eventuelt.
Ændring af love
§9.
Ændring af disse vedtægter kan alene ske, når forslag herom vedtages på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes mindst 15 dage og højest én måned efter hinanden, og når mindst 2/3 af de mødte medlemmer på begge generalforsamlinger har stemt for ændringen.
Ophævelse af foreningen
§ 10.
Forslag om ophævelse af foreningen skal være fremsat af bestyrelsen eller mindst 50 medlemmer, og skal udtrykkelig angives in indvarslingen til en generalforsamling, hvor forslaget kun kan vedtages, når halvdelen af medlemmerne er til stede, og 2/3 af de mødte afgiver deres stemme for ophævelsen. Er så stort et antal ikke tilstede, indkaldes med 8 dages varsel til en ny generalforsamling, på hvilken der tages beslutning uden hensyn til de mødtes antal, når 2/3 af de tilstedeværende, stemmer derfor.
På generalforsamlingen vedrørende foreningens ophørelse skal med samme majoritet træffes bestemmelse om, anvendelse af foreningens midler.
Tegning - Hæftelse
§ 11.
Foreningen forpligtes ved underskrift af den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen kan meddele foreningens kasserer fuldmagt til at modtage indbetalinger og til at betale forpligtelser.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den foreningen til enhver tid tilhørende formue.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 14. marts og 3. april 2018.
Dirigent
Jørn Kristiansen
Leo Damgaard
Bestyrelsen:
Vagn Christensen Thorkil Møller
Formand Næstformand
Bjørn Bech-Nielsen Ole Breum Hansen Jens Westergaard